Ydelser

Jeg tilbyder samtaleterapi med børn, unge og voksne - samt parterapi. Jeg har solid erfaring med mangeartede problemstillinger og med alle aldersgrupper.

Jeg arbejder med følgende:

  • Parforholds- og familiekonflikter
  • Eksamensangst
  • Spiseforstyrrelser
  • Forældrerådgivning
  • Børneundersøgelser
  • Konflikthåndtering
  • Supervision af forskellige faggrupper
  • Supervision af psykologer der ønsker autorisation
  • Mindfulness grupper

 

Depression

Depression er en psykisk tilstand, hvor man føler vemod, pessimisme og oplever en manglende interesse i livet. Selvom en svag depression fra tid til anden er almindeligt i livet, så er der en række symptomer, der kan indikere, at der er tale om en depressiv forstyrrelse. Alt efter hvilken form for depression der er tale om, så varierer tegnene på depression, selvom der også er ligheder. Den største fare i forbindelse med depression er selvmord. Psykoterapi og rådgivning kan forhindre dette i at være en realitet. Nedenfor er nogle flere facts, som er nødvendige at kende til vedrørende depression.  


Symptomer på depression

  • Koncentrationsbesvær er ofte et tegn på depression.
  • Dårlig dømmekraft eller problemer med at træffe beslutninger kan ligeledes være tegn på depression.
  • Træthed og mangel på energi i længere perioder af gangen kan indikere depression.
  • Skyldfølelse, en følelse af at være værdiløs eller begge på en gang opstår hyppigt hos mennesker, der har en depression.
  • Ekstrem pessimisme er et andet tegn på depression, som ikke må ignoreres.
  • Søvnløshed, overdriven søvn eller andre former for søvnproblemer kan være et tegn på depression.
  • Mangel på interesse i livet og i sex kan betyde, at der er et problem med depression.
  • Spiseforstyrrelser i form af enten at spise for meget eller for lidt ses ofte hos mennesker, der har en depressiv forstyrrelse.
  • Fysiske smerter -  eksempelvis hovedpine - kan indikere, at der er tale om depression, hvis andre årsager til hovedpinen er udelukket.
  • Selvmordstanker og -forsøg er alvorlige tegn på depression.

 

Angst

Angst er en normal menneskelig følelse, der gør en i stand til, at håndtere stressende situationer. Det kan også beskrives som nervøsitet. Symptomer på angst tæller bl.a. nervøse og ængstelige følelser. For nogle kan mentale problemer gøre ens angstniveau ekstremt og svært at håndtere.
Der er forskel på, hvor farlige disse symptomer er, men selv mindre farlige symptomer kan gøre livet til et helvede for de, der har en depression. Angst er en helt normal menneskelig følelse, der ofte er ganske gavnlig, men for nogle kan det blive et problem. I udgangspunktet er angst en reaktion på et problem eller en stresskilde. For personer der lider af angst, er følelsen så intens, at de ikke kan fungere normalt i samfundet. Angst er normalt i visse sammenhænge, men hvis man oplever det ofte og meget intenst, kan det være et tegn på, at der er tale om en lidelse. Her er lidt yderligere information, der kan være gavnligt når man skal determinere, om ens angstniveau er normalt, eller om der er tegn på et større problem. 

Symptomer på og farer ved angst.

Når man taler om angst, er der to voldsomme følelser man typisk oplever: nervøsitet og bekymring. Disse følelser kan blive så intense, at det får en fysisk indvirkning på kroppen. Et tegn på, at der kan være tale om en lidelse kan være, hvis frygten er ubegrundet. Eksempelvis hvis man bekymrer sig om ting man ikke har nogen kontrol over. Som det ses, kan angst hurtigt gå fra, at være en almindelig, menneskelig følelse, til at blive et problem, der kan hæmme ens liv. Det er derfor det vil være en god idé for nogle, at få hjælp til at håndtere angst. Angst er helt naturligt, men hvis det fylder for meget, kan det være et problem. 

Behandling af angst
De fleste vil ikke få behov for behandling for angst, eftersom det kun opstår på passende tidspunkter. Der er dog andre, der vil havde så store problemer med angst, at der vil være tale om en egentlig angstlidelse. Et af de klareste tegn på, at behandling måske kunne være en mulighed er, hvis angsten fylder så meget, at den påvirker ens liv.

Angst er en normal menneskelig følelse, der gør en i stand til, at håndtere stressende situationer. Det kan også beskrives som nervøsitet. Symptomer på angst tæller bl.a. nervøse og ængstelige følelser. For nogle kan mentale problemer gøre ens angstniveau ekstremt og svært at håndtere.

Symptomer på angst

  • Nervøsitet
  • Ængstelige følelser
  • Bekymring

 

Stress

Stress kan være til stede i mange aspekter af det moderne liv. Nogle mennesker har god tid samt evner til at håndtere det, og oplever kun at være blevet stærkere af modgang, hvorimod andre oplever problemer med at frigøre sig fra stress. Dette kan føre til mange negative symptomer i livet. Hvis disse symptomer dukker op ofte, kan det være et tegn på, at man har brug for hjælp og vejledning. Man kan lære stresshåndtering.  Både kognitiv- og adfærdsterapi kan hjælpe med symptomer på forskellige former for stress. Stress kan påvirke mennesker i alle aldre og alle samfundsklasser. Selvom det er muligt, at psykiske lidelser kan medføre stress, så er der også andre årsager til stress i den moderne verden.

Forskellige former for stress

  • Arbejdsstress - forårsaget af problemer på arbejdspladsen. Denne type stress har mange fælles symptomer med andre former for stress, men også specifikke symptomer som omhandler karriere.
  • Familiestress - det kan have alvorlige konsekvenser i en persons liv, når der er familieproblemer, der medfører stress.
  • Kronisk stress - hvis en person har oplevet lange perioder med uforstyrret og ubehandlet stress, kan det have negative konsekvenser på vedkommendes krop. For meget stress kan i værste fald medføre hjertestop.
  • Uspecificeret stress - når den præcise årsag til stress ikke kendes, men der opstår forskellige symptomer, anvendes dette begreb.

Der er en række fysiske og psykiske indikatorer på stress. Nogle af de fysiske symptomer er bl.a. søvnproblemer, muskelspændinger, hovedpine, maveproblemer og generel træthed. De psykiske symptomer på stress er generelt angst, humørsvingninger og andre psykiske problemer. Hvis disse ikke tages alvorligt, kan det føre til andre psykiske lidelser som f.eks. klinisk depression. Derfor anbefaler vi terapi, så man på tilstrækkelig vis kan håndtere stress, før det er ude af kontrol. 

Definition af Stress
Stress er en følelsesmæssig belastning af sindet og er forårsaget af både fysiske og psykiske problemer i livet. Alle har deres måde at håndtere stress på, men det anbefalede er behandling med psykoterapi.

Symptomer på stress

  • Søvnforstyrrelser
  • Muskelspændinger
  • Hovedpine
  • Maveproblemer
  • Træthed
  • Nervøsitet
  • Angst
  • Overspisning
  • Mangel på energi og entusiasme
  • Humørsvingninger

 

Livskriser

Ingen mennesker kommer igennem livet uden at opleve begivenheder, som medfører sorg, krise eller følelsen af afmagt og meningsløshed. Sorg og livskriser kan udløses, når vi mister et barn, en ægtefælle eller et andet nærtstående menneske. Vi kan alle blive ramt af sygdom, af en ulykke, skilsmisse, arbejdsløshed eller andet der mindsker vores tillid til omverden. Sådanne sjælerystende oplevelser kan opleves meningsløse og som et angreb på hele vores eksistens. Da vi mennesker er forskellige og samtidig befinder os i forskellige livssituationer, påvirkes og reagerer vi forskelligt på sådanne begivenheder.

Sorg og kriser er en smertefuld side af livet, men ikke nødvendigvis noget, der kræver professionel behandling. Mange vil føle sig godt hjulpet af familie og venner så sorgen, tabet eller den traumatiske begivenhed vil kunne bearbejdes og gøre det muligt at fortsætte livet i en positiv retning. Hvis man føler sig fastlåst i krisen kan samtalebehandling med en psykolog være en god mulighed for at få hjælp til at komme videre.

 

Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD)

Det antages at ca. 2-3 % af befolkningen lider af OCD. OCD står for obsessive compulsive disorder og er tanker og oplevelser af angst eller frygt for at noget ubehageligt vil ske, medmindre personen udfører ganske bestemte handlinger. De fleste mennesker med lidelsen finder det meget generende eller pinefuldt, afhængig af sværhedsgrad.
Tvangstanker kan beskrives som tilbagevendende idéer, tanker eller indskydelser der, igen og igen, dukker op i bevidstheden på en ensartet måde. For at undgå angst og ubehagelige forestillinger oplever personen en meget stærk og næsten tvingende tilskyndelse til at foretage bestemte handlinger, udført efter ganske bestemte mønstre. På denne måde vedligeholdes og forstærkes sådanne tanker og handlinger og bliver til et ritual, der kan være svær at ændre. De fleste mennesker med OCD føler sig skamfulde over lidelsen og bruger meget energi på at skjule såvel tanker som adfærd for omverdenen. Mange oplever at OCD begrænser dem i deres livsudfoldelse.

En psykolog har viden om lidelsen og dens mekanismer og kan hjælpe med at undersøge og udfordre ubehagelige tanker, ritualer og tvingende handlinger. Målet er at skabe indsigt i OCD symptomerne og at blive i stand til at modstå trangen til at udføre tvangshandlinger. Mange behandlingsforløb har vist, at dette er muligt og at man kan blive mindre angst og mindre styret af sådanne mønstre.

 

Selvskadende adfærd

Selvskade er en meget alvorlig tilstand, som mange teenagere oplever som en følgevirkning i forbindelse med større følelsesmæssige eller mentale problemer, som de står overfor. Det defineres generelt som et ønske om, at forårsage skade på sin krop, uden at der foreligger et ønske om selvmord. Tidligere antog man fejlagtigt, at det var udtryk for en opmærksomhedskrævende adfærd, men i takt med, at man har lært mere om det, har man fundet ud af, at det som oftest ikke er tilfældet. Oftest bruger et barn der volder skade på sig selv det som en slags mekanisme for at overkomme stress af en art. Hvis ikke man for hevet fat ved roden til problemet, er der stor risiko for, at disse mønstre af selvskade vil fortsætte, og måske endda eskalere.

Tegn man skal være opmærksom på
Størstedelen af tilfældene af selvskade sker ved, at barnet/teenageren skærer eller stikker i sig selv med en skarp genstand - et begreb der kaldes "cutting". Disse sår er ofte overfladiske, og er på stedet, der nemt kan dækkes og skjules for andre. Men hvis selvskaden fortsætter, er der risiko for, at den bliver mere alvorlig og udvikler sig til, at barnet også brænder sig selv, indtager giftige stoffer eller indføjer fremmedlegemer i sin krop - alle ting, der vil kunne forårsage infektioner, medicinske komplikationer eller i værste fald død. Børn eller teenagere der lider af voldsom angst eller depression, eller som ofte udsættes for følelsesmæssige overgreb, vil måske ty til selvskade som en måde at slippe væk fra deres indre smerte på.

Årsager til selvskade
Selvskade er, når man påfører fysisk skade på sin krop, ved hjælp af metoder som at skære eller stikke i sig selv, eller brænde eller forgive sig selv, uden et ønske om at begå selvmord.
For indeværende anses selvskade ikke for at være en lidelse i egentlig forstand, men som et symptom på et større problem. Mange der lider under det, samt en lang række psykologer, forsøger at få lavet om på dette, eftersom selvskade ofte finder sted før der opstår andre problemer. Det er på mange måder et råb om hjælp, før en person skubbes til større psykiske ekstremer. For mange der forårsager skade på sig selv, er denne selvskade en måde hvorpå de føler de kan udøve kontrol over den smerte de føler indvendig. Det kan også være for at prøve overhovedet at føle, for personer der lider af følelsesløshed grundet et større traume af en art. Det kan også være vanedannende for mange, fordi det gør det lettere for den lidende at håndtere den indre smerte. 


Symptomer på selvskade

  • Angst, depression eller dyb sorg
  • En fortid med psyskisk mishandling
  • Selvforårsagede sår
  • Pludselige og gentagne helbredsproblemer, der kan være selvforårsagede

 

Selvværdsproblematikker

Vi har alle tanker om, hvordan andre oplever og vurderer os. Ligeledes kender vi til følelsen af at være utilstrækkelig i en eller flere af livets sammenhænge. Vi taler om selvværdsproblemer, når vi har en grundlæggende følelse af ikke at være gode nok og når vi fokuserer uforholdsmæssigt meget på, hvordan andre mennesker vurderer os - og bliver for optagede af, hvad andre forventer af os. Vi lader os styre af en forestilling om, at vi skal være på en bestemt måde, for at blive accepteret, hvilket betyder, at vi får svært ved at sætte grænser og sige fra, at vi ikke tør udtrykke os frit - og på den måde kommer til at begrænse os i vores liv.

Når oplevelsen af ikke at være tilstrækkelig værdifuld bliver for dominerende, forringes livskvaliteten og bliver til en psykisk belastning.
Hvis du vælger at opsøge professionel hjælp, kan du i samtaler med en psykolog få nye vinkler på din opfattelse af dig selv og blive hjulpet til at vriste dig fri af en indgroet negativ selvopfattelse. Samtalerne vil også kunne bidrage til at du mere tydeligt ser dine positive egenskaber og accepterer dig selv som det menneske du er.

Lavt selvværd
Tvivler man på, at man som menneske er noget værd, og har man en grundfølelse af at være mindre værd, kan det have konsekvenser i forhold til den måde, man lever sit liv.
Det lave selvværd hænger tæt sammen med humør, selvtillid og psykisk sundhed i øvrigt.
Der kan være mange årsager til, at man har et lavt selvværd. Ofte stammer det fra den tidlige udvikling, hvor man ikke har fået tilstrækkelig positiv bekræftelse.
Den lave selvværdsfølelse skyldes de tanker, man har om sig selv. I samtalen med psykologen vil fokus være at arbejde med de tanker - og handlemønstre, der er med til at skabe det lave selvværd for derigennem at arbejde og tænke konstruktivt hen imod tanker og adfærdsændringer. Således vil selvværdet blive styrket, og der vil blive dannet en mere robust grundfølelse, hvor positive og styrkende tanker har overtaget.

 

Relations- og parterapi

Jeg arbejder med par og relationer udfra den antagelse, at vi som mennesker i høj grad skabes gennem de relationer, vi er en del af. Dette kan både være vores partner, øvrige familiemedlemmer, arbejdskolleger, kammerater osv.
Vores fortid spiller også en rolle i relationen. For eksempel kan strategier vi tidligere i livet har lært og anvendt for at beskytte os "hænge ved" og være med til at starte en negativ følelsesmæssig proces i den nuværende situation.

Ofte vil et parforholds konflikter bære præg af det samme tilbagevendende tema. Gennem en bevidstgørelse af, hvad det er som "tænder" og skaber konflikter i forholdet, bliver en positiv udvikling og tæthed mulig i forholdet.
Som relations - / parterapeut er mit vigtigste redskab at fungere som igangsætter eller coach for parret. Gennem en række dialoger og teknikker igangsættes processer, der er er med til at udvikle parrets relation. Herigennem skabes ny adfærd og nye måder for kommunikation, som er er med til at udvikle, styrke og bevidstgøre forholdet.
Parsamtaler har en varighed på ca. 1 1/2 - 2 timer.